20. Oktober 2022
Der er sket markante ændringer på boligmarkedet det seneste år. Under Covid-19 pandemien var boligmarkedet glohedt, og boliger gik som varmt brød. Sådan er det ikke længere.
Boligmarkedet er begyndt at vakle, det har mange nok allerede bemærket. De seneste par måneder er det blevet sværere at komme af med sin bolig. Og i september 2022 oplevede boligmarkedet det færreste antal bolighandler i årevis. Det viser tal fra Boligsiden.
Vi skal faktisk tilbage til 2013 for at finde lavere resultater for kvartalet. Og vi skal helt tilbage til 2011 for at finde et lignede antal handel af ejerlejligheder.
Energikrisen, inflationen og de høje renter er alle tre medskyldige i det faldende boligsalg. Grundet de økonomiske udfordringer er boligkøbernes lånemuligheder blevet begrænset. Samtidig er der skabt stor usikkerhed på boligmarkedets udvikling.
”Tallene for ejerlejligheder viser, at vi er præget af økonomiske udfordringer, som det også var tilfældet i 2011, hvor boligsalget haltede i årene efter finanskrisen. Nu er tiden en anden, og der er løbet meget vand i åen på boligmarkedet siden da, men der er ingen tvivl om, at boligmarkedet reagerer på tidens økonomiske omstændigheder,” – forklarer Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, i en pressemeddelelse.
Nedkølingen af boligmarkedet gælder i hele landet, men ses betydeligt i København. De stigende renter har størst betydning for de dyre områder i Danmark. Det er også her vi har set størst stigning i priser de seneste år. Derfor er det forventeligt at prisfaldet også bliver kraftigere i disse områder.
“Den dyrere finansiering, den dyrere hverdag og den forøgede usikkerhed sætter sig både i efterspørgslen efter at købe bolig og i priserne.” – Udtaler Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, til Ritzau.
Står du for håndteringen af en eller flere andelsboligforeningers ventelister, eller kender du en, der gør? Følg linket herunder og læs mere om, hvad vores ventelistesystem til andelsboligforeninger kan tilbyde. Flatr for ejendomme