Kom gratis på interesseliste
- Helt gratis og uforpligtende
- Få tilbud om andelsboliger til salg
- Opdateringer om nye ventelister
Interesselister til andelsboliger på Østerbro
Østerbro emmer af historie og rummer mange smukke, ikoniske bygninger. Derfor er der også god mulighed for at bo i charmerende, ældre andelsboliger på Østerbro med udsmykkede opgange og hyggelige gårdhaver.
Bydelen er typisk hjemsted for de københavnere, der eftertragter rolige omgivelser, og gerne vil være i nærheden af grønne områder. Flere parker og naturarealer befinder sig på Østerbro som både taler til unge, der vil nyde solen og børnefamilier, der vil nyde de populære legepladser. I Kildevældsparken på Ydre Østerbro ligger Kildevældsparken, der tilbyder hyggelige stier, en stor sø og grønne planter og træer.
Ellers er der altid god plads i Fælledparken, som er byens mest besøgte park. Her er der både en stor skaterbane, soppesø og adskillige legepladser. Børnene kan for eksempel prøve Trafiklegepladsen ved Gunnar Nu Hansens Plads, hvor de kan lære at færdes i trafikken med lyskryds og striber på vejene.
På Østerbro kan man få gået sig nogle hyggelige og spændende spadsereture. Man kan gå ned til det kulturelle udflugtsmål, Kastellet, som består af gamle militære bygninger og grønne arealer. Her er der mulighed for at gå mellem de gamle bygninger i området og opleve de gamle volde.
Gå en tur gennem Brumleby, der er et villakvarter, som består af små farverige huse og beboernes kreative indslag ved deres hoveddøre. Her kan man få en følelse af at være spolet tilbage til 1800-tallet, hvor kvarteret er bygget. Når nu du er der, så tag et smut forbi Olufsvej – her er der endnu flere farver på facaderne.
Østerbros madmuligheder består ofte af elegante anretninger og økologi, men tilbyder stadig mange forskellige muligheder.
Som beboer i andelsbolig på Østerbro er der god mulighed for at trække noget smagsfuld mad med hjem til køkkenet. Udvalget er især stort på Nordre Frihavnsgade. Her kan du både købe frisk fisk hos den populære Odin Fisk, sprødt brød hos Emmerys og dessert fra Nicecream.
Hvis du skal forkæle dig selv i weekenden med en brunch, kan du tage forbi Hønen & Ægget på Øster Farimagsgade eller den lette morgenmad på Kaffestuen på Østerbrogade.
Ellers tag en tur forbi den lokale Hos Fischer på Victor Borges Plads, og få en cremet pastaret. Eller vask tøj og drik kaffe imens på The Laundromat Café på Århusgade.
Læs om caféer nær andelsboliger på Frederiksberg
Selvom Østerbro er en Københavnsk bydel, er det i gåafstand til vand. For eksempel Svanemøllen Strand, som tilbyder bademole og smuk udsigt, og som flittigt bruges af de lokale om sommeren.
Der er god mulighed for at gå en tur ved turistede Langelinje, som indeholder meget mere end blot Den Lille Havfrue. Her ligger outletbutikker også og venter på at blive besøgt. Hvis du går en lidt længere tur, kommer til du til Toldboden, hvor du kan nyde et bid mad og en fantastisk udsigt.