10. December 2020
Går du og overvejer at blive bestyrelsesmedlem i din andelsboligforening? Det lyder som en fornuftig idé, der kan skabe spændende opgaver og et større overblik over der, hvor du bor. Læs med her, hvor vi giver et indblik i andelsboligforeningslivet. Og gode råd til dig, der gerne vil vide mere.
Der er med stor sandsynlighed brug for din hjælp i din andelsboligforening. Den er styret af frivillige, og foreninger kan som regel bruge nogle interesserede personer, der ønsker at være en del af fællesskabet. Interesserer du dig for driftarbejde og foreningslivet? Så er en plads i bestyrelsen i dit område anbefalelsesværdigt.
Først og fremmest er det en god idé at huske på, at alle andelshavere er en del af andelsboligforeningen. Det er ikke kun dem i bestyrelsen, der kan bestemme, hvad der skal ske i foreningen. Alle andelshavere erhverver en andel i foreningen, når de flytter ind. For eksempel ejer de også en del af fællesarealerne og bygningerne. Derfor har de også ret til at få et indblik i den daglige drift.
Andelsboligtanken er en forståelse af, at andelshavere er et socialt fællesskab. Her kan man sammen kan styre og sørge for, at foreningen kører på den måde, alle vil have. Generelforsamlingen er for eksempel det sted, hvor alle kan være med til at bestemme driften. Det foregår gennem beboerdemokrati, hvor alle andelshavere kan stemme om nye eller gamle tiltag. Det kan for eksempel være sociale tiltag. Som fælles arbejdsdag eller større ting som boligafgiften.
Læs også: Renovering og vedligehold i jeres andelsboligforening
Som en af bestyrerne i andelsboligforeningen har du dog stadig mere ansvar, end dem der ikke er en del af bestyrelsen. Her gælder regler som ansvar og erstatningspligt også, ligesom i andre foreninger. Derfor er det vigtigt, at man følger de aftalte retningslinjer, så man ikke ender med ubehagelige konflikter eller personligt ansvar. Som bestyrelsesmedlem har man ofte også fuldmagt.
Der er masser af fordele for dig, der gerne vil være en del af bestyrelsen i din andelsboligforening. For eksempel får du et indblik i den andelsboligforening, du er en del af. Det er altid rart at vide, hvordan foreningen, man bor i, fungerer. Og har du samtidig en interesse i bestyrelsesopgaver, kan du være med til at gøre andelsboligforeningen optimal for dig selv og de andre andelshavere.
Har du nogle nye, gode idéer til din boligforening, så er det nok ikke en dum idé at blive en del af bestyrelsen. Måske kan du udlede dine drømme som gartner i gården, hjælpe med regnskabet eller være med til at opbygge nye sociale tiltag.
Som bestyrelsesmedlem i din andelsboligforening lærer du også flere af dine naboer at kende. Det er aldrig en ulempe at kende, hvem man bor i andelsboligforening med. Først og fremmest har I allerede noget til fælles, da I bor i samme område. Og har du en dag brug for hjælp eller mangler inspiration, er det passende at vide, hvem der bor i opgangen ved siden af. Det knytter dig tættere til din bolig og det område, du bor i.
Ønsker du at blive bestyrelsesmedlem i din boligforening, er det på generelforsamlingsmøderne, det kan lade sig gøre. Som regel er det en gang om året, at nye andelshavere kan tilmelde sig bestyrelsen. Det foregår som regel ved en afstemning. Vil du høre mere om din konkrete andelsboligforening, kan du kontakte formanden eller andre fra bestyrelsen. Deres kontaktoplysninger ligger som regel i jeres beboerpapirer eller på boligforeningens hjemmeside.
Står du for håndteringen af en eller flere andelsboligforeningers ventelister, eller kender du en, der gør? Følg linket herunder og læs mere om, hvad vores ventelistesystem til andelsboligforeninger kan tilbyde. Flatr for ejendomme