Hvor skal jeg bo: De forskellige boligområder i København

Hvor skal du bo?

Er du til ældre, charmerende boliger eller mere moderne, nyere lejligheder? Måske vil du bo i nærheden af større grønne arealer, eller elsker du byens pulsende liv? Skal der være god mulighed for at impulsshoppe, eller prioriterer du at bo nær offentlig transport? Læs om de forskellige boligområder i København, og bliv klogere på dette.

København er stor, og det dejlige ved hovedstaden er, at ingen områder er ens. Læs her om de forskellige andelsboligområder, og find ud af, hvor du helst vil bo. 

De bydele du er mest interesserede i, kan du klikke på og skrive dig på ventelisten til andelsboliger i området.

Amager

Amager er bydelen, der har lidt af det hele – Befinder du dig nær Amagerbro bugner det med ældre ejendomme i alle afskygninger. Nogle gader er brostensbelagte, andre er fyldt med caféer og der er også de helt rolige og grønne. Træder du længere mod vandet og længere ind mod København finder du masser af nye, moderne lejligheder i fine designs og nyttige detaljer. De nyere områder, for eksempel omkring Amager Strand, er stadig under udvikling, men restauranter og butikker er allerede dukket op. Prøv for eksempel SANT spiseri eller Svaneke Brød.

Om sommeren kan du cykle en tur til Amager Strandpark og bade, spise is i det gamle Dragør eller gå en lang tur på Fælleden. Om vinteren kan du shoppe i det nyrenoverede Amager Centret eller tage til koncert eller andre begivenheder i Amager Bio.

Skriv dig på venteliste til boliger på Amager HER

Frederiksberg

På Frederiksberg finder du charmerende, detaljerede bygninger i store mængder. Falkoner Allé og Peter Bangs Vej er både nogle af de store, lange gader, som huser masser af andelsboliger. Dog er det også noget dyrere end mange af de andre boligområder i København. Faktisk er Frederiksberg heller ikke en del af København – den har sin helt egen kommune.

Mand cykler på Den Grønne Sti, Frederiksberg

Bor du på Frederiksberg er det med stor sandsynlighed, at du bor i nærheden af indkøb og shopping. Før det første ligger Frederiksberg Centret og stråler med sine 90 butikker midt i byen. Men også små, lokale butikker ligger rundt omkring og venter på at blive opdaget. For eksempel ligger Jerome Vintage og Rains på Gammel Kongevej. Frederiksberg er rigtig god til at plante træer, og det er helt klart den bydel med flest alléer og smukke, høje træer. Skal du gå en tur i det grønne, finder du også den store Frederiksberg Have eller Søndermarken.

Skriv dig på venteliste til boliger på Frederiksberg HER

København K

Indre by. Her er der altid masser af liv og gang i den. For her samler turister og glade danskere sig ofte, når du skal nyde seværdigheder eller drikke kaffe på café. Her vrimler det nemlig også med både restauranter og caféer i alle afskygninger. En anden grund til, at der ofte befinder sig mange, er selvfølgelig også de mange butikker, der ligger rundt på alle gadehjørner.

København K har ikke lige så mange grønne områder, som mange af de andre bydele har. Men det er dog muligt at gå en tur i Kongens Have eller Botanisk Have. Dog er du altid i nærheden af offentlig transport. Her vrimler der med busser, der kører i døgndrift til alle andre boligområder i København, og med en andelsbolig i København K er du tæt på både Københavns Hovedbanegård, Nørreport og Vesterport Station.

Personer spiser på restaurant i København K

Det kan også være sværere at finde almindelige indkøbsbutikker. For her ligger flere specialbutikker, når man er på udkig efter dagligvarer. Du kan handle i Torvehallerne, der sælger alt fra kød, blomster til friske oste året rundt.

Skriv dig op på ventelister til boliger i København K HER

Nørrebro

På Nørrebro bor man tæt, men der er også en fælles idé om, at der er plads til alle. Bydelen er god til at lave sociale arrangementer, og mangfoldigheden ses både på gaden i form af menneskerne, graffitien og butikkerne. Kulturer mødes på kryds og tværs, og Nørrebros beboere er glade for at have muligheden for at gå i farverige grønthandlere og spise kebab, sliders eller sushi.

Nørrebrogade

Busser kører på mange af de veje, der fører dig gennem bydelen, og den nyeste tro har også fået en masse stop på Nørrebro. Dog er der langt mellem gode, grønne områder, du kan nyde roen i. Du kan gå en tur i Assistent Kirkegården eller sidde i Nørrebroparken. Dog er der masser af hyggelige begivenheder og finde områder at kigge på. Om sommeren er der for eksempel loppemarked på Balders Plads og tirsdagsquiz på People Like Us på Jagtvej.

Skriv dig på venteliste til boliger på Nørrebro HER

Sydhavnen

Ud af de boligområder i København er Sydhavnen er en af dem, hvor der er lidt billigere at bo, hvis du gerne vil bo i København. Kvarteret er i fuld udvikling, og boliger og nye områder blomstrer op og giver den ældre bydel et mere moderne udtryk flere steder. Derfor kan man som Sydhavner, både bo i ældre, charmerende områder nær Valbyparken og lokale butikker. Men der er også mulighed for at bo nær kanalerne og nyere butikker og caféer ved Sluseholmen.

Selvom Sydhavnen ligger en smule længere ude end flere af de andre bydele, er det utroligt nemt at komme rundt. Sydhavnen har to S-togsstationer, og det tager ikke mere end 10 minutter at cykle til enten Dybbølsbro Station eller Valby Station. Metrobyggeriet er også i fuld gang, og i 2024 kan du forvente fem spritnye stationer. De kommer både til at ligge i nyere og ældre dele af Sydhavnen.

Vestre Kirkegård i Sydhavnen

Sydhavnen har masser af grønne områder som Vestre Kirkegård, Valbyparken og Sydhavnstippen.

Skriv dig på venteliste til boliger i Sydhavnen HER

Valby

Valby tilbyder alverdens muligheder for de mange beboere. Masser af grønne arealer, lækre boliger, et shoppingcenter, lokale butikker og offentlig transport. Bydelen har både ældre, karismatiske bygninger og nyere, moderne boliger, som samler en spændende og mangfoldig by.

Veje som Valby Langgade tilbyder hyggelige caféer og lokale butikker. I nærheden er der også gode shoppingmuligheder, hvor Spinderiet blandt andet ligger lidt længere rundt om hjørnet. Den anden ende af byen finder du Carlsberg Byen, som er en noget nyere og moderne del af byen, hvor take-away steder og høje bygninger præger området.

Carlsberg tårnet i Valby

Som beboer i Valby er du tæt på gode oplevelser, som den store Valbypark og Zoologisk Have. Bydelen har også en biograf – Valby Kino, og der kan bades i Valby Vandkulturhus.

Skriv dig på venteliste til boliger i Valby HER

Vanløse

Forstaden til København er fyldt med hyggelige og spændende områder og oplevelser. Bydelen er en god blanding af villakvarterer og lejlighedskomplekser, hvilket gør, at både mange unge, familier og ældre er en del af byen.

De får ofte en del flere kvadratmeter for sine penge, når du bor i Vanløse. Og det er egentlig mest på grund af, at byen ligger lidt længere væk end andre københavnske byer. For Vanløse tilbyder også forskellige fordele – for eksempel det nye shoppingcenter Kronen, hvor flere forretninger bor. På forskellige rolige, men livlige gader ligger også gode caféer og god stemning.

Skriv dig på venteliste til boliger i Vanløse HER

Vesterbro

Et ældre arbejderkvarter med masser af charme og liv i gaderne. Vesterbro ligger tæt på Indre By og har masser af beboere. Men trods det, ligger der masser af grønne arealer og rolige, hyggelige områder.

Vesterbro tilbyder en masse caféer og restauranter, som beboerne med glæde besøger. For eksempel drikker mange kaffe på sidehjørnerne gennem grønne Sønder Boulevard, og flere drikker fyraftensøl på Istedgade. Ofte sker der masser af sociale arrangementer – som loppermarkeder og fællesspisning, for eksempel i Absalon Kirken.

Oehlenschagersgade på Vesterbro

Som beboer på Vesterbro står Fisketorvet også til rådighed og tilbyder over 90 butikker. Metroen og togene kører også i døgndrift gennem de mange boligområder i København.

Skriv dig op på venteliste til boliger på Vesterbro

Østerbro

Denne ældre bydel er kendt som et pusterum i forhold til mange af de andre boligområder i København. Her består flere af caféer af rolige omgivelser, og det repræsenterer de grønne områder og stille veje også. Dog er der stadig masser af liv på Østerbro.

Fodboldspillere i Fælledparken på Østerbro

Masser af restauranter er beliggende på Østerbro, og de bliver brugt flittigt. Mange beboere gør også brug af den relative korte afstand til vand, så om sommeren er der som regel rigtig mange glade mennesker, der nyder Svanemøllen Strand eller Langelinje.

Flere familier bor ofte på Østerbro. Så der ligger masser af gode skoler og institutioner, som børnene er glade for. Om eftermiddagen gør børnefamilierne brug af Fælledparken, hvor flere kvalitetsprægede legepladser tilbydes.

Skriv dig op til ventelister til boliger på Østerbro

Administrérer du ventelister i en andelsboligforening?

Står du for håndteringen af en eller flere andelsboligforeningers ventelister, eller kender du en, der gør? Følg linket herunder og læs mere om, hvad vores ventelistesystem til andelsboligforeninger kan tilbyde. Flatr for ejendomme