Andelsbolig på Vesterbro

Interesseliste til andelsboliger på Vesterbro

En bydel der hitter

Vesterbro er blevet et populært sted at bo, og bydelen har ændret sig meget det seneste årti. Førhen var det oftest de fattigste, der boede på Vesterbro. Men i takt med at beboerne har fået flere penge mellem hænderne, er hele området blomstret op til et populært og hipt område. Bydelen rummer gode muligheder for at finde en fantastiske andelsboliger på Vesterbro.

Et kreativt og mangfoldigt bybillede på Vesterbro

Et af de populære områder at nyde Vesterbro, og den gode stemning, er på Sønder Boulevard. Gaden mellem Carlsberg Byen og Halmtorvet består af en smal grøn græsplæne, der ofte er dækket af mennesker og rammet ind af caféer. Her findes blandt andet KIOSHK, der sælger alt fra sandwich til plakater.

Kihoskh bil ved Sønder Boulevard på Vesterbro

Eller Café Dyrehaven der med sin lange åbningstid serverer forskellige former for dansk mad. Nyd det på arealet udenfor, der lægger op til en aften med flaskeøl.

I paralel med Sønder Boulevard ligger det rå Kødbyen, som også byder på en masse forskellige madoplevelser. I et af de flisebelagte restauranter ligger Restaurant Kul, der, som navnet hentyder til, serverer mad fra grill. Hvis man har lyst til mexikansk kan man smutte over hos det primitive, men roste Hija de Sanchez. Her er der plads til cirka ti gæster, som kan vælge mellem tre forskellige saftige tacos.

Restaurant i Kødbyen på Vesterbro

Det gamle Vesterbro er let at kende, når man drejer bagom pladsen i Kødbyen og ender ved et lille hul i væggen. Dette lille sted hedder Kødbyen Høker, og de serverer frisk brød og sandwich til de sultne, der kommer forbi. Om sommeren forvandles høkeren til et sted, hvor man kan købe flaskeøl og grillet burger til lyden af soulfyldt musik.

Flippet genbrug og kæmpe shoppingcenter

På flippede Istedgade findes masser af butikker, der kan opfylde ethvert shoppingbehov. Flere butikker med genbrug er samlet her, som Røde Kors Butik og Butik Anne Tine. Samtidigt findes der mange forskellige designbutikker som for eksempel DANSK og Kyoto.

Beboere på Vesterbro har også muligheden for central shopping og indkøb i det store center, Fisketorvet. Ikke nok med at der ligger to store dagligvarebutikker og over 90 butikker, er der også mulighed for at tage i biografen. Man kan også tage en tur over cykelbroen og nyde Kalvebod Brygge, der ender ovre ved havnebadet på Islands Brygge.

Læs om andelsboliger i København K

Nye og ældre ejendomme forener Vesterbro

Under udviklingen af Vesterbro er flere nye byggerier dukket op i bybilledet. Det vil sige, at det er blevet mere almindeligt at bo i helt nye, moderne boliger. De ældre, store bygninger står stadig, men er blevet nabo til flere moderne bygninger. På Skelbækgade og Enghavevej kan man se, hvor man kan bo i et idylisk, ældre kvarter i nyere lejligheder.

Mand laver kaffe på Sønder Boulevard på Vesterbro

Det hyggelige kvarter i København er et sted med blandede prisklasser. Her er det muligt at møde alle slags mennesker, der bor i andelsboliger på Vesterbro.

Beboere samles på Vesterbro

Vesterbro bliver ofte brugt til arrangementer, og det gør det derfor muligt at opleve en masse forskelligt i denne bydel. For eksempel bliver den ældre kvægbygning Øksnehallen brugt til flotte messer, hvor man kan opleve alt fra mode til babyudstyr. Om sommeren boomer det med loppemarkeder. De største befinder sig på Sønder Boulevard, Onkel Dannys Plads og selv i den gamle kirke Absalon Kirken.

Selvom beboerne på Vesterbro er forskellige, har de interesse i hinanden. Om sommeren bliver der afholdt diverse vejfester, hvilket viser, at vesterbroerne ønsker at være aktive i deres ejendom og bydel. For eksempel holder Vesterbro Lokaludvalg en vejfest hvert år. Gaden bliver fyldt med madboder og livemusik, som kan nydes for alle der kommer forbi.